Sædeventiler og andre ventiltyper

Der findes et hav af forskellige ventiltyper, men klassikeren over dem alle er nok sædeventiler. De fleste ældre vandhaner er f.eks. konstrueret med en sædeventil.

Opbygningen af sædeventiler

Som navnet antyder, er sædeventiler opbygget med en ventilkegle, som f.eks. ved hjælp af en spindelfunktion presses ned mod det såkaldte sæde, således at gennemstrømningen reguleres eller helt forhindres. Som ved de fleste andre ventiltyper, er denne ventil typisk konstrueret på en sådan måde, at den væske der skal reguleres, presser ventilkeglen mod sædet, således at væsketrykket hjælper med til at holde ventilen lukket.

Til at kontrollere ventilkeglen, bruges typisk en spindelfunktion. Det ses meget tydeligt på traditionelle vandhaner. Inden for industrien er det efterhånden meget almindeligt, at spindelfunktionen varetages af en servomotor eller aktuator, således at ventilen kan kontrolleres og styres elektrisk.

Alternativer til sædeventiler

Sædeventiler er relativt simple i deres konstruktion, og det er uden tvivl en af årsagerne til, at de har vundet så stor udbredelse. Imidlertid har sædeventiler en række problemer, som i tidens løb har inspireret ingeniører og designere til at udvikle forbedringer og sågar helt nye typer af ventiler.

Et af de væsentlige problemer med en sædeventil er, at der kan være problemer med at få ventilkeglen og sædet til at slutte helt tæt, når ventilen er lukket. I nogle tilfælde kan det derfor være nødvendigt med en tætningsring i sædeventiler. I mere moderne ventiler er sædet ofte afløst af koniske ventilsamlinger, som man f.eks. ser det i de såkaldte nåleventiler. Af andre nyere ventiltyper kan desuden nævnes den meget udbredte kugleventil.